Maputo downtown – been there, done that

17aug10

I dag har vi gået rundt i Maputo og gloet. Der er ikke så mange seværdigheder, men bare det at bevæge sig rundt i byen er seværdighed nok i sig selv. Mozambiquerne er vist ikke vant til at se så mange asiater, for jeg har fået mange tilråb: “Hello China!” eller “chengchungchang” (forsøg på at tale kinøjsersprog).
Jeg har læst i Lonely Planet, at man helst ikke skal gå rundt i Maputo med smykker, håndtasker eller vifte med sin iPhone. Mozambiquerne er så fattige, at der ikke er nogen grund til at ligne et skatkiste og friste nogen over evne. Dog så jeg mit snit til at hive spejlrefleksen frem et par gange og knipse løs (se herunder).

Det er ren luksus at bo hos Puk og René. Vi indtager vores morgenmad på altanen med udsigt over det Indiske Ocean. Morgenkaffen bliver serveret af Helena, hushjælpen, som vasker tøj, vasker op, laver mad, gør rent. Det skal man lige vænne sig til. Man bliver bogstavelig talt smidt ud af hendes køkken. Helena er en dame på 50 – hun ligner Toms mor i Tom og Jerry. Men hun er bare ikke skrap. Hun er sød og griner hele tiden. Helena bor i et skur med sine børn i et slumagtigt område uden for byen og er en af de heldige Mozambiquere med gode arbejdsgivere, som betaler mere en mindstelønnen. Arbejdsløsheden er ca. på 90%, Mozambique er verdens femte fattigste land. Håber at kunne vise et billede af den mægtige Helena senere.

Læs om hvad Puk og René går og laver på deres blog The Wizards of Moz

Vi købte appelsiner af en dame, som solgte appelsiner, hvidløg, tomater og andet grønt fra sit tæppe. Andre damer har bare otte appelsiner på deres tæppe - så dette var en overdådig biks

Her kan man købe frække lavtaljede jeans og muslimske klædedragter

Lille gadebiks

Mozambiquiske skolebørn kigger på fodbold

Mozambiquisk boligblok - en af mange

Gademarked med frugt og grønt

Mozambiquisk kvinde bærer noget på hovedet. Skidesmart. De mindske og mest spinkle damer kan bære en kæmpe balje appelsiner på hovedet og en baby på armen på én gang – har godt nok ikke set nogle mænd bære sådan

Advertisements


No Responses Yet to “Maputo downtown – been there, done that”

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: