Arctic Monkeys er nede med de nye medier

13apr10

Lady Gagas extravagante videoer, hvor produktion og budget er enormt, er én ting. En anden ting er de musikvideoer, som ved hjælp af et ganske lille budget og et ganske lille produktionsapparat formår at efterlade et aftryk. Jeg er især glad for denne Arctic Monkeys-video fra november 2009 til sangen ‘Cornerstone’, som ved hjælp af en simpel drejebog og et meget lille produktionsapparat fastholder modtageren, i hvert fald mig.

Læg især mærke til Alex Turners ‘bogstavelige’ gestik. Det tager altså kegler.

For det første er videoen interessant i et mediemæssigt perspektiv, fordi den positionerer de unge briter som et band, der kan ironisere over *nutidens stakåndede medieforbrug* (sagt med snerpet stram mund). ‘Cornerstone’ metakommenterer YouTubes mekanismer og den kendsgerning, at alle og enhver kan uploade hjemmevideoer i varierende kvalitet på YouTube og håbe på antallet af views stiger stejlt. Altså en rigtig underspillet britisk tongue in cheek-kommentar til stort-producerede videoer som førnævnte Gaga’s stort anlagte narrative værker.

For det andet er ‘Cornerstone’ interessant, fordi den giver et nyt billede af abernes forsanger, den nu 24-årige Alex Turner. Da Arctic Monkeys brød igennem i 2005 lignede bandet en flok 2. g’ere lige trådt ud af fars garage i Sheffield (det var de vist også). De havde bumser påtalte pressen og en guddommelig ‘energi’. I ‘Cornerstone’-videoen møder vi en helt anden og overlegen Alex Turner i en tydelig tresserstyling på en skæring, der mest af alt minder om noget Morrissey-jeg-er-blevet-forladt-og er ved at dø-men-er-stadig-lækker-croon.

***

Coldplays ‘Yellow’ fra 2000 gør lidt det samme, hvor en ung Chris Martin (pre-Gwyneth) går en tur på stranden i regnvejr og synger til kameraet. Igen en meget intens øjenkontakt med vores helt, som igen udelt får al opmærksomheden. Men Chris Martins appeal er ikke nær den samme som Alex Turners. I ‘Yellow’ er det en hjertesmerteskærende forsanger, som man får lyst til at tage i sine små runde indiearme og varme. (klik på billedet for at se videoen – den kunne ikke embeddes).

Chris Martins kompetencer inden for disciplinerne ‘tongue in cheek’, ironi og sarkasme begrænser sig til denne – ret sjove – aprilsnar fra i år. Lanceringen af Coldpalys nye parfume ‘Angst’. Ansgst .. Coldplay. Det er da sjovt.

Reklamer


No Responses Yet to “Arctic Monkeys er nede med de nye medier”

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: