Tak HBO, tusind tak for tv

15mar10

Det er et par uger siden, jeg så sidste afsnit af The Wire. Efterfølgende så jeg, sulten som aldrig før, ALT ekstramaterialet på de fem sæsoners dvd-bokssæt. Ikke imponerende mængder af ekstramateriale, desværre heller ikke imponerende kvalitet.

Interessant er det dog at se, hvordan Baltimores officials (ikke The Wires fiktive, men de ægte) udtaler sig om serien – de siger selvfølgelig noget i retning af, at den er ‘realistisk’, hvilket jo ikke er helt forkert. Ellers er det mest bemærkelsesværdige interviews med skuespillerne bag Stringer Bell, McNulty og Carcetti. De tre skuespillere er henholdsvist er engelsk, engelsk og irsk. Hva’ faen sker der, tænkte jeg, hvorfor taler McNulty så fesent?! (det sætter hans britiske parodi i 2. sæson i et helt nyt lys).

Indtil videre har jeg arbejdet ud fra devicen: Læs alt hvad der kan læses om The Wire. I mit forsøg på dette er jeg blevet klar over, hvor stor en betydning HBO og deres forretningsmodel har for tilblivelsen af kvalitetstv som The Wire. HBO er såkaldt ‘premium cable’. Det betyder, at de udover den almindelige kabelafgift opkræver en abonnementsafgift på 10-15 USD, som sikrer forbrugere – hold fast – reklamefrit tv. I USA. Det kan man næsten ikke forstå. Dertil bliver HBO’s seere belønnet med en langt højere grad vold, nudity, sex og andre forlystelser.

– Se en komplet liste over HBO-shows her (Wikipedia).

– Læs Jason Mittells blogindlæg om HBO og The Wire her.

Via abonnementsstrategien går HBO fri af seertalsjagt, som hos de traditionelle kabelkaneler skal sikre indkomsten fra annoncører. HBO’s opgave er derfor, at producere tv, som kan få seerne til at lægge yderligere 10-15 USD. HBO er vupti blevet synonymt med tv ‘med kant’, tv der ikke holder sig tilbage, når det gælder tabuiserede og kontroversielle emner. Sex and the City, Sopranos, Curb Your Enthusiasm, Six Feet Under er nogle af de tv-fiktioner, der sammen med The Wire har været med til at profilere kanalen.

Fraværet af fire reklameslots på en time betyder, at serier og shows produceret af HBO ikke behøver at bygge hvert afsnit op af fire seperate spændingskurver med tilhørende cliffhanger, som sikrer seernes tilbagevenden efter reklameslottet. Afsnittene skrider frem i et tempo, som fastlægges på fortællingens præmisser fremfor annoncørernes. Halleluja.

Tv-serier – det nye grøn (der jo som aaaalle ved er det nye sort)
Læs bare denne artikel fra Information den 3. marts 2010.

Der var engang, hvor tv var tabermediet. “Næ film skal ses i biografen – og tv? *fnys*”. Film skal stadig ses i biografen, men tv er i mellemtiden blevet smoking hot. Tv-seriens format har nogle helt andre muligheder for at udvikle sine karakterer over tid og for at fortælle komplekse historier.

Tag fx Anthony Soprano, Sopranos hovedperson. Han er mafiaboss i New Jersey. Han bokser med alle de gængse mafiaboss-problematikker a’la ‘hvordan skiller vi os af med liget?’ ‘hvordan undviger vi the feds?’ (don’t you just know the feeling). Men modsat fx Godfather-filmene, så bliver patriarken Tony skildret som en mentalt splittet mafiaboss, der står i et komplekst forhold til både sin mor og mindet om sin afdøde far. Han lider af angstanfald og går i terapi. Tv-seriens format er perfekt til den slags komplekse skildringer.

NEXT UP på mit tv: Sopranos eller Mad Men

***

The Wire SPOILER:
Shit

***

Relaterede På Med Vanten-indlæg:

Jeg har fået en tv-åbenbaring – The Wire (18. feb. 2010)
– Mere The Wire – besættelsen er på sit højeste (23. feb. 2010)
– En tilføjelse til læselystne The Wire-fans (26. feb. 2010)

Reklamer


9 Responses to “Tak HBO, tusind tak for tv”

  1. 1 Anders Hjortkær Christensen

    Ja, det er ret forbilledlidt gjort af HBO. Og så er The Wire sammen med netop Sopranos de bedste tv-serier i mange, mange år.

  2. Hej Anders! Hører også at Mad Men skulle være fabelagtigt.

    Jeg er ved at tage tilløb til Sopranos. Det er jo lidt af et projekt. Snildt 70 timer, og jeg kender mig selv, så snart jeg går i gang, så skal jeg se fem afsnit af gangen. Mindst.

  3. 3 emilspangenberg

    Tak for din kommentar – du havde ret, der er mange interessefællesskaber! fed blog og sikken en opfordring til at få hul på The Wire. Ikke at jeg forestiller mig at den kan være bedre end The West Wing…;-)

    Jeg har smidt et link hertil.

    -E

  4. 5 emilspangenberg

    Den er politisk, men HELT fantastisk. Enjoy…

  5. 6 Anders Hjortkær Christensen

    “Mad Men” er jeg også i sving med. Venter pt. utålmodigt på, at de frigiver sæson 3 på dvd. Den er bestemt god, meen kommer altså ikke i nærheden af føromtalte to.

  6. 7 Kåre

    Jeg har kun set første sæson af The Wire. Den er fremragende. Det eneste der afholder mig fra at begynde på de efterfølgende sæsoner er, at enkeltboksene er så dyre – og at jeg derfor lige skal have taget mig sammen til at investere i den samlede boks.

    Hvis du stadig venter på at kaste dig ud i en ny ‘stor’ tv-serie, så er Sopranos det oplagte valg. Der er ingen tvivl for mig om, at det ER den hidtil bedste tv-serie hidtil. Personligt kan jeg også godt lide sci-fi serier som Lost, men hvis jeg skal pege på én serie, hvor alle afsnit er af tårnhøj kvalitet, så er det Sopranos. West Wing er også fin, men kræver interesse for politik. Mad Men synes jeg er mere en stiløvelse i 60’er design og stemning, mens manuskriptet er mindre interessant.

  7. Hej!
    Tak for tip. Jeg har faktisk lige set Generation Kill – en HBO-produktion ligeledes af David Simon og Ed Burns bag the Wire. En miniserie i syv afsnit om Irakkrigen. Rigtig godt tv. Jeg anbefaler hermed!

  8. 9 Looky

    Hej alle sammen.
    Vi er en lille gruppe på tre som studere mediesociologi på københavns universitet.
    Vi laver en opgave omkring The Wire og kunne tænkte os at finde 10 mennesker som har lyst en dag til at snakke om The Wire i en fokusgruppe.
    Stedet er københavn så hvis du har lyst og tid til at deltage må du gerne skrive til annchanielsen@hotmail.com, så kontakter vi dig med mere info.
    Tak for hjælpen.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: